Get the Flash Player to see this player.
Hjem Rejsemontører!
VB Enterprise A/S søger rejsemontører! Udskriv Email

 

Er du uddannet elektriker og har du lyst til at rejse? Så er det nu du skal søge stillingen som rejsemontør hos VB Enterprise A/S.

Vi har over 25 års erfaring inden for vindkraftindustrien og kan bryste os af at have haft en finger med i spillet på 95 % af verdens største offshore vindmølleparker. Alene i Danmark opererer vi som godkendt driftsleder på 250 vindmøller – i Europa servicerer vi over 500 vindmøller. Og vores samarbejdspartnere på området er verdens førende producenter og leverandører.

 

Vi har mange projekter i gang og flere kommer til. Derfor søger vi hele tiden dygtige og kvalificerede rejsemontører. Som rejsemontør hos VB Enterprise A/S får man en hverdag med udfordringer og udvikling, samt velordnede og attraktive forhold. Til gengæld kræver det selvstændighed og gode engelsk-kundskaber – kendskab til høj/mellemspænding, offshore arbejde, vindmøller og rejseerfaring er selvfølgelig et plus.

 

En rejsemontørs arbejdsopgaver er:

  • Nettilslutning af vindmøller
  • Test og fejlfinding på mellemspændingsanlæg
  • Service på transformere og switchgear
  • Længerevarende offshore montageopgaver

 

VB Enterprise er en af tre virksomheder i Villy Bruun Koncernen – søsterselskaberne er Villy Bruun A/S Elteknik og VB Procesteknik, som sammen tager sig af lokale el-tekniske opgaver for både private, landbrug og industri. Dermed får man 85 kolleger, som alle bidrager til en hverdag med humor og et stærkt sammenhold.

 

Spørgsmål og henvendelse rettes til:

Teknisk Chef Esben Nielsen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til:

VB Enterprise A/S på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!